torsdag den 28. april 2011

En dukkemagers tanker

Jeg fremstiller dukker og jeg er fuldstændig fascineret af dukker. Ikke de der bare sidder og stirrer og ser lykkelige ud. De skal ha karakter og et budskab.
Jeg har altid elsket dukker, de gamle tjekkiske dukkefilm, påklædningsdukker. Nu arbejder jeg med mine dukker fuld tid, det har jeg gjort i 4 år snart. Men det er først det sidste halve år at jeg føler at dette er min rette hylde.
Jeg bor i Sverige, midt i Skåne og her er skønt. Jeg er uddannet skrædder for en del år siden nu, den viden bruger jeg selvfølgelig i mine dukkers beklædning, ellers er alt andet selvlært.
Gamle film bliver gransket og nærset. Især tiden i det 1900 århundrede, men også tidligere.. Tit er det bare en stor blanding der ender i en dukke.


"En mor dør med sit barn.."


Er mine dukker kunst? Egentlig troede jeg først at det var, fordi jeg selv har den opfattelse at kunst er noget der får beskueren til at tænke, noget der kan give en følelse indeni. En hvilken som helst en.
Men efter min sidste udstilling som også var min første "rigtige" udstilling med andre kunstnere (mest billedkunstnere) blev min tro rystet lidt rundt og jeg kom i tvivl. 
Den kunstner der udstillede lige ved siden af mig synes nemlig ikke at mine dukker kunne regnes for kunst. Først blev jeg lidt nedtrykt over det. Men efter at have tænkt det igennem, gør det egentlig ikke så meget. Og da jeg var en af de tre der faktisk solgte på udstillingen, tænkte jeg at det ikke var så vigtigt hvad hun mente.

Jeg har det vidunderligt med disse små væsener, og jeg elsker de menesker der mærker dukken, som føler følelsen når de betragter dukken. Jeg kan få helt gåsehud når jeg ser nogen betragte og tænke over dukkens budskab.. det er det skønneste ved at gøre det jeg gør :)

ha en dejlig dag
Christina

Tak for invitationen


Dejligt initiativ Rikke.
Jeg vil glæde mig til både at yde og nyde på bloggen her.
At lade mig inspirere og forhåbentlig også dele inspiration med andre.

Jeg er blogbestyrerinde på

Delemor på

På min hjemmeside
vises et udpluk af de tekstile ting jeg arbejder med.

Farver og humor

Tak til Rikke for det super gode initiativ med denne kunstner-blog. Håber virkelig at vi kommer til at inspirere og hjælpe hinanden. Jeg vil betræbe mig på, at gøre mit allerbedste......

Hvem er jeg så ?

Jeg hedder Bettina Holst og født i 1966. Jeg tog det første penselstrøg for 5 år siden.

Jeg maler abstrakt med akryl farver, tusch og kul.... og gerne store malerier, hvor fantasien slippes løs og specielt humoren får en plads også......



"Grete er set på Vesterbro" 100x120

Kærligst Bettina





En venlig sjæl

Er der ikke en venlig sjæl, der kan hjælpe Anette igennem at acceptere/sige jatak til invitationen til at være medforfatter?
Jeg er nemlig ikke klar over, hvordan mailen ser ud, når den havner hos den inviterede :-( Så jeg kan ikke så godt guide.Jeg har sendt invitationen til dig igen Anette, håber virkelig du finder ud af det.

Monstermor's stregleg

Hej med Jer

Jeg vil også forsøge at dele ud af skuffen med inspiration og ideer. Glæder mig til at lære flere tegne/male-interesserede at kende herigennem.

Kort om mig: Jeg er uddannet illustrator/underviser, har tegnet og illustreret til fagblade og børnebøger, udstillet egne billeder og er pt. under uddannelse til multimedie designer.
ELSKER i øvrigt at lære mig selv alle tænkelige former for håndarbejde.

Hilsen Heidi Monstermor

Two Cows To-Go


Så er endnu to klippe-klister-køer klar til afgang til forårsmarkedet.

onsdag den 27. april 2011

Glæder mig til at DoodleDele ;)















Jeg glæder mig, til at være en del af dette netværk og dele ud af min kunstglæde. Jeg elsker at tegne dagen lang, gå med bare tær, nyde Asti og chokoladekage..........
Mæææn det kan man jo ikke hver dag ;) derimod kan jeg komme her hver dag og lade mig inspirerer af jer andre og i af mig.

Mange DoodleHilsner fra Pia Diem
http://doodlediem.blogspot.com/

Glæder mig til samarbejdet på denne blog.

Hej med jer her på KunstnerVærket.
Jeg glæder mig meget til samarbejdet på denne blog.
Om mig selv kan jeg sige at jeg maler en del. Og har fuldtidsarbejde i en vuggestue.
Så laver jeg også andre kreative ting. Det kan være strik ,filt,syning og mange andre ting.
Da jeg er ret eksperimenterende ud i det kunstneriske glæder jeg mig til at udveksle idéer med andre ligesindede.
Ikke at jeg skal kopiere andres stilart men fordi jeg godt selv kan li at give idéer videre.

De bedste kunsthilsner fra Kirsten Søeballe fra http://kissersgalleri.blogspot.com/

Takker for invitationen.



Hej.
Her er jeg som "nyinviteret" medlem af KunstnerVærket.
Jeg takker mange gange for invitationen og glæder mig til at se hvad bloggen her vil føre med sig :-)

Med venlig hilsen Maria Kirkeby (med privatbloggen: www.illum-kirkeby.blogspot.com)

Så er vi igang!

Efter at have kastet bolden ud i blogland, har jeg til min STORE glæde erfaret, at der var andre, som jeg, der gik og manglede et netværk for kunstnere og kunstinteresserede. Og det er nu mit brændende ønske, at denne nyopstartede Blog kan blive vores base for alskens lækre indput. Hvordan bloggen og netværket i det hele taget vil udvikle sig, kan kun deltagerengagement og tiden vise. Men nu er den i hvert fald sparket igang.

Jeg har inviteret de af jer, der har vist interesse for projektet til at være medforfattere på bloggen. På den måde, har alle lige mulighed for at deltage, udgive indlæg og forme netværkets videre færd. Jeg håber meget, at I vil benytte jer af det i rigt omfang.

Dette er jo opstartsfasen, og siden vil måske transformere sig mange gange, inden den finder sin optimale form. Men bær over med "byggerodet" - ting tager tid :-)

Men altså: Vi er igang...og der er altid plads til flere.
Jubii!!! Så skal der laves kunst(er)