tirsdag den 17. maj 2011

Dét der med respekt for andres originaler...

For noget tid siden, var jeg gået helt i klippe-klister-elefant/ugle land. Og producerede en masse små collager, som jeg solgte i Den gamle Biograf - det var fantastisk, fordi det var det lille skub, der skulle til for at komme igang med kunsten igen efter mange års pause.
Jeg inviterede en veninde til kre-hyggedag, og hun blev max forelsket i mine klippeklisterting. Og så gik hun ellers igang med at lave sine egne (men dog direkte kopierede) elefantdyr. Ok fair nok. Man skal jo inspirere hinanden....selvom hun godt vidste, jeg solgte dem via Biografen.
Hun lavede et par stykker som hun gav væk til barnedåber osv. Stor jubel fra modtageren. Stadig Fair nok (øh tror jeg da.)
Den anden dag fortæller hun mig så, at hendes veninde åbner en lile krea-butik i vores lillebitteby, og hun vil rigtig gerne sælge "hendes" elefantbilleder i hendes butik! GODT SÅ!!!!
DÈR blev jeg sgu ramt, af noget der minder om ærekærhed overfor mine egne ting. Den ramte mig liiige i min forsmåethedscenter. Min mave krympde sig helt sammen i en meget tøsesur mine og med en fornemmelse af, at hun havde hugget noget, det VAR MIT!! Og så i vores egen lillebitteby!!

Min elefant/ugle periode er såmænd ovre...og nok ikke noget, jeg umiddelbart vil vende tilbage til. Men alligevel føler jeg mig gået lidt for nært (kopieret).

Så sig mig nu, kære KunstnerVærk. Er jeg den ultimative smålige LilleBitteByBorger, som ikke kan unde min veninde, at hun får solgt sine billeder? ***tænke tænke tænke***

9 kommentarer:

  1. Se, det er jo et godt spørgsmål.... jeg synes bestemt ikke, at du er smålig og kan sagtens forstå, at du føler dig, gået for nær.
    Jeg forstår SLET SLET IKKE, din "venninde", der så åbenlyst laver kopier , med salg for øje, endda i jeres lokalsamfund.... hun er da mere end almindelig skruppelløs....

    Selvfølgelig bliver vi mere eller mindre inspireret af, andres kreative frembringelser... men direkte kopi... NEJ Nej... Vel.

    Har selv været på kursus, hos en upcoming kunstner, og hvor har jeg dog set mange "kopier" af hendes ellers meget personlige udtryk....

    konklutionen...hmmmm ??? vi burde vel, kunne inspirere og dele uden, at blive udsat for idetyveri..
    mvh mutti

    SvarSlet
  2. Hmmm. Et ikke ukendt problem i blogland!
    Kunne du ikke satse på at din veninde læser dit blogindlæg og fatter sammenhængen?
    Jeg synes ikke hun kan være bekendt at kalde dem sine elefanter, men hvis jeg var dig ville jeg være glad for at været kommet et skridt videre i dit kreative virke. Og lade elefanter være elefanter!!!
    Mvh Maria

    SvarSlet
  3. "The best kompliment ever is a copy!..."
    Jeg tror ikke G-star sagsøger Bestseller, hvis det er en gammel model.
    ( de har dog for nyligt sagsøgt for en ny jeansmodel.... ;D )
    Jeg tror kopier hører med, se det som en meget stor kompliment!
    Mon ikke hun har lavet dem bare MEGET tæt på ?, med en anden lille detalje der gør at man ikke ville købe én af Jeres variationer men gerne den anden ??

    Jeg ser nok ikke kopier som noget farligt... de er MED TIL at udvikle. Lidt som at sidde bare 10 kvinder i en ring, den første finder på en sætning, og de første par gengivelser er de samme, men pludseligt... så sker der noget... et, to, tre ord bliver ændret og så er det noget andet... der skal nogle gange en del kopier til før der sker et spring.... lidt evolutions-agtigt ;D

    - Men jeg kan sagtens forstå at du føler det er dit, og at hun går for tæt på... jeg har selv haft en tidligere kollega som var total copycat, og det var ikke fedt... nu er jeg så kommet frem til at jeg alligevel ikke har patent på en sk.. -og hvad skulle det egentlig også gøre godt for... så vil jeg nok hellere dele.

    Folk der VIL købe Gucci, køber ikke de fakes, og dem der køber fakes havde alligevel ikke råd til de originale, de giver dog en rå mængde reklame på gaden alligevel ;D
    - Nå men jeg skal huske at skrive at det er Coco Chanel der har sagt øverste sætning, og at store designere som Karl Lagerfeldt og Marc Jacobs er store tilsluttere til den ide også... lidt tankevækkende ikke :)

    - Beklager det lange indlæg :) det har været oppe før som Kirkeby skriver, og jeg brænder lidt for det :) Go dag ellers ;D

    SvarSlet
  4. Jeg synes du er i din gode ret til at blive lidt små muggen, det er fint at lade sit inspirer. Hvis veninden havde lavet kameler , men ellers samme "teknik" ville det være ok, men nej ! en direkte kopi, det er ikke fair over for ideen, hvis du spør mig .
    Rikke, du skal bare videre, du sprudler af ideer, veninden må du nedtone lidt, hun har været ubetænksom
    ;o) Lis

    SvarSlet
  5. Jeg tror ikke nogen jubler når de ser sig kopieret. At vi alle lader os inspirere kan ingen heller ikke sige sig fri for. Ville dog også selv blive skide irriteret over en så direkte kopi. Og så af en nær veninde. Hensynsløst i denne situation.

    SvarSlet
  6. Jeg synes ikke at du er nidkær. Men skulle du have hende på besøg en anden gang til noget klippe noget, så må du sige at din nye model har du copyright på så den må hun ikke kopiere.
    Så har du ikke direkte sagt at hun var tarvelig da hun"stjal" din ko idé. Som jeg i øvrigt synes var meget røvet gjort af veninden.

    SvarSlet
  7. This is the fifth rule of Jim Jarmusch, an independent film director, his golden rules:

    Nothing is original. Steal from anywhere that resonates with inspiration or fuels your imagination. Devour old films, new films, music, books, paintings, photographs, poems, dreams, random conversations, architecture, bridges, street signs, trees, clouds, bodies of water, light and shadows. Select only things to steal from that speak directly to your soul. If you do this, your work (and theft) will be authentic. Authenticity is invaluable; originality is nonexistent. And don’t bother concealing your thievery. celebrate it if you feel like it. In any case, always remember what Jean-Luc Godard said: “It’s not where you take things from – it’s where you take them to.”

    SvarSlet
  8. "Steal from anywhere" - ja, MEN:
    Vi skal lade os inspirere af meget forskelligt.
    Det betyder to ting: inspiration er ikke kopi, men kopi kan være en vej til at ændre/arbejde med sit eget udtryk. OG: Vi skal (i et færdigt arbejde) ikke kun lade os inspirere af EN ting, men lade mange ting omkring os påvirke os.

    Vi kan ikke alle opfinde den dybe tallerken. At gå på strandhugst/inspiration hos andre er vejen frem for stort set alle.

    NÅ, men en direkte kopi er for lavt. Stakkels kopist, det må være trist ikke at have skabt sit udtryk selv.

    Inspiration ser jeg som noget meget bredere end en simpel kopi. Så "stjæl fra alle steder" men gør det til dit eget.

    SvarSlet
  9. Nej, du er bestemt ikke nidkær - jeg forstår dig til fulde. Igen, som de andre siger, havde hun ladet sig inspirere og ex. valgt kameler, med samme teknik, så OK, men en direkte kopi? Det er ikke ok rent moralsk. Jeg vil opfordre dig til at tale med hende om det, men tag udgangspunkt i, hvordan du selv følte det, i stedet for at anklage hende.
    Hun har måske ikke tænkt over det og gjort det i ren tankeløshed.
    Jeg har også en veninde, som har eftergjort et af mine sælskindssmykker, som en gave til svigerdatteren. OK, men hvis hun var begyndt at sælge, så var hammeren faldet fra Fru Olsen...

    SvarSlet