torsdag den 16. maj 2013

Jo jeg er her endnu. Jeg strikker bare ....

Siden jeg har været på sidst har jeg strikket en del.
Og været med min mor en tur i Holland.

                                            Her er en vest som hedder Vestover.Den er jeg lige
                                            blevet færdig med. Mangler et lukketøj på den.


                                        

Og her er det et sjal jeg har startet op. Det hedder Dreambird. Der skal være ca.20 fjer på sjalet. Bundfarven er sort og fjerene er forskellige nuancer af blå. Garnet er 1 trådet farveskiftegarn fra Hjelholt.

Er også i gang med et tørklæde i et mønster der hedder Seafoam. Min mor sagde med det samme. Det er da havskumsmønster. Billede af det må I have til gode.

Jeg er gået over til at bruge Instagram en del. Der hedder jeg krebs63 , hvis det skulle være af interesse at følge mig der.

Det var så lige et pip fra mig om at jeg stadig er i live :-)

torsdag den 4. april 2013

Konflikt-krea. Lav en art journal med de konfliktramte, hjemmegående børn.....

Min dygtige niece på 11 år fik lavet alle siderne her over i sin bog.


Skær torsdag så jeg pludselig en ny ide på bloggen Galleri Larsen
Hun laver gamle bøger fra genbrugen om til små art journals. Jeg gik straks i gang med en bog fra halvfjerdserne, der har mønstre og tegninger til beklædningsgenstande fra mange lande. Jeg fandt også en gammel bog om træsløjd frem fra reolen til min niece på 11 år, som jeg skulle være sammen med i weekenden. På billederne kan du se, hvad vi fik ud af vores bøger. På nogle sider har vi inddraget det billede, der nu var på siden. På andre sider har vi malet det hele over og lavet noget nyt. Vi har lavet collage og klippet ud, tgenet med Posca-tuscher og brugt acrylmaling.
Det er rigtig sjovt krea-hygge. Det er også spændende at man kan stille sig selv den opgave at man skal bruge det billede, der er på siden. Det gør at man får lavet et billede man ikke selv ville have tænkt på.
Du skulle tage og prøve, måske har du endda nogle børn hjemme fra skole, som vil være med.
god fornøjelse.
Maria

fredag den 25. januar 2013

Er du kreativ... og vil du sælge dine ting ???


For min "skøre" og skønne maleveninde Mille-Maj, som ejer 
Popartskolen, går en længe ventet drøm endelig i 
opfyldelse - nemlig drømmen om egen butik. Og hun søger 
efter kreative, der kunne tænke sig, at få deres 
produkter i kommission. 

Så laver du 
fede puder, keramik (gerne kulørt og anderledes), 
tørklæder, tasker, anderledes smykker, bamser, dukker, 
recycle kunst, møbler..eller noget helt tiende, så 
grib chancen og få dine ting vist frem 
og forhåbentlig også solgt. 

Butikken kommer kun til at rumme unika varer samt 
materialer til hobbyproduktion. Jeg synes det er 
et super fedt koncept. 


Hvis du synes det er noget for dig, så tøv ikke med
at skrive til Mille.

Kærligst Bettina/www.bettinaholst.blogspot.dk



lørdag den 24. november 2012

Billedløse indlæg igen.

Jeg ville lave et indlæg om de fine knapper jeg har modtaget fra Tind-butikken. Og at jeg stadig venter på garnet deroppe fra.

Og ville så have vist nogle billeder som jeg tog i går af nogle søde små trøjer som jeg syede for 12 år siden til mine niece.

Men jeg kan ikke lægge fotos på bloggen da der bliver skrevet at jeg har opbrugt al min plads til fotos.

Jeg kan se på Juliarunge at jeg bestemt ikke er den eneste der på det her tidspunkt har nået at opbruge al pladsen.

Jamen jeg hader at blive presset til at skulle købe noget. Og især at skulle købe noget til en gratis blog. Jeg føler det er bondefangeri.

Vi var en del bloggere for et par år tilbage ,som lavede et blogfællesskab nemlig:Kunstnerværket.
Det blev bl.a. lavet for at vi kunne få mere plads på vores blogge til fotos.

Det fungerer så åbenbart ikke mere . I hvert tilfælde er bunden nået med fotos på bloggen.

ØV ØV ØV og mere ØV.

Mvh Kirsten fra www.kissersgalleri.blogspot.dk

søndag den 16. september 2012

Sådan maler du mennesker på plastic...


Hej.
Jeg vil lige vise et billede fra vores kunstworkshop sidste weekend og give ideen videre. Jeg er sikker på at nogen af jer billedkunstlærere, der læser med, kan bruge ideen. Men jeg tænker også, at den kunne bruges til familiefesten eller børnefødselsdagen.

Du gør sådan her:

  • Køb noget dampspærre-plastic i byggemarkedet.
  • Hæng det op frit i et rum eller ude. Vi spændte et reb ud i passende højde og satte plasticen fast med gaffa-tape. Nederst er det hæftet til nogen løse jernrør.
  • Find acrylmalingen frem og bland de farver du kan forestille dig, at der skal bruges. Husk fx en eller flere hudfarver og nogen hårfarver. Hæld nogen dråber sulfo i hver beholder med maling, det gør at malingen kan hæfte på plasticen og ikke skiller.
  • Kunstnerne skal være sammen to og to.
  • Den ene stiller sig helt tæt op ad plasticen og den anden maler direkte på den anden side. Det er let at se konturerne af en anden person gennem plasticen og så er det bare at male løs.
  • Husk at der kun males på den ene side og der kun står mennesker på den anden side. Så er der ingen, der får maling på tøjet.
  • God fornøjelse. Maria


mandag den 13. februar 2012

"Mind Maps" kan bruges effektivt......


En af mine kollegaer tegner altid "MIND MAPS" når vi skal planlægge et nyt undervisningsforløb. For nylig fik jeg øje på hendes papir, mens vi holdt et møde. Emnet"vand" stod fint i midten af en cirkel og uden om, havde hun fint tegnet forgreninger , så hun var klar til at skrive vores ideer til undervisningen rundt om cirklen...
I mit hoved var det et fint træ, hun havde tegnet uden at tænke over det. Jeg tegnede det af og det blev til dette træ senere i mit kreaværelse....... I vil sikkert kunne gætte på hvilken blog jeg også har lånt lidt inspiration....?